HISTORIEN BAG
NEPALI VIBE
NEPALI VIBE er unikke glasperlearmbånd – knyttet perle for perle af dygtige nepalesiske kvinder.
I samarbejde med vores partner i Nepal udstyrer vi hjemmegående husmødre i Kathmandu Valley med restperler og bæredygtigt bomuldsgarn, så de i deres fritid kan håndknytte smukke armbånd. På den måde hjælper vi kvinderne med at tjene en selvstændig indkomst, som bl.a. går til at sende deres børn på privatskole eller efteruddannelse.
Hvert armbånd er et unikt resultat af kvindernes håndarbejde og varierer i farvekombinationer og mønstre.
Fra kvinde til kvinde.
PASFORM
Størrelse og pasform
NEPALI VIBE-armbånd passer som udgangspunkt til alle voksne håndled – du ruller dem bare på.
Glasperlerne er knyttet perle for perle på bomuldsgarn, som kan give sig alt efter dit håndleds størrelse. Føles armbåndet for stramt, skal du ikke være bange for at give det lidt “tough love” og vride det forsigtigt.
Armbåndene er meget stærke og kan sagtens tåle det.
Bliver armbåndet efter noget tids brug for løst, kan du lægge det i vand – bomuldsgarnet trækker sig sammen og vender tilbage til sin oprindelige størrelse.